Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Urtehaven som arbejdsplads

I Urtehaven har vi et godt arbejdsfællesskab. Det vil sige, at vi har det rigtig godt sammen, og at vi vil noget sammen - nemlig glade børn, der trives og udvikler sig. Og bestræber os på at lykkes - hver dag, også når det er en dag, der måske lige kræver lidt ekstra.

Vores arbejdsfællesskab bygger på en rigtig god organisering af vores arbejde - vi holder fælles organiseringsmøder hver anden uge, og hver anden uge holder vi stuemøder. På den måde kan vi både tilgodese de enkelte stuer og arbejdspladsen som helhed.

Som medarbejder i Urtehaven har du en stemme - og det er vigtigt, at du bruger den, for vi vil gerne høre alle stemmer. Vi lægger vægt på, at vi kan undre os sammen og være fagligt uenige. Men det er også vigtigt, at når vi træffer beslutninger, så holder vi os til dem og er loyale over for dem - også selvom vi måske ikke lige er helt enige i den endelige beslutning.

Urtehaven har to huse i Møllegade, men vi gør meget ud af at være ét samlet arbejdsfællesskab på tværs af de to huse. For eksempel har vi en fælles personalestue, hvor vi alle mødes, og vi bruger hinanden til feedback og sparring, både uformelt og mere formelt på vores otte faste personalemøder og vores to afdelingsmøder årligt. Vi bruger typisk møderne til at være nysgerrige på hinandens rutiner og blive inspireret af hinanden. 

I Urtehaven har vi mange kompetencer, og vi vil gerne have, at de alle bliver sat i spil - både til glæde for børnene og for medarbejderne selv. Som medarbejder får du lov at byde ind med de kompetencer, du har, og arbejde med de områder, du synes er spændende.